Erhvervsansvarsforsikring

Erhvervsansvarsforsikring – din virksomheds skjold mod uventede erstatningskrav

At drive virksomhed i dag er forbundet med både ambitioner, muligheder og risici. Én af de mest oversete – men alvorlige – trusler for enhver virksomhed er erstatningsansvaret. En kunde kan falde i dine lokaler, en medarbejder kan lave en fejl, som koster kunden penge, eller en uheldig skade kan opstå under udførelsen af en opgave. Og i alle tilfælde kan din virksomhed, komme til at blive erstatningsansvarlig.

Derfor er erhvervsansvarsforsikringen ikke bare “en god idé” – den er en nødvendighed.

I denne blog får du svar på:

  • Hvad er en erhvervsansvarsforsikring – og hvad dækker den?
  • Hvem har brug for den?
  • Hvad koster den?
  • Og hvordan får du den rigtige løsning?
En rådgiver gennemgår erhvervsansvarsforsikring med en kunde ved et bord med kontrakter.

Hvad er en erhvervsansvarsforsikring?

En erhvervsansvarsforsikring er en grundlæggende og vigtig forsikring for enhver virksomhed – uanset størrelse og branche. Den dækker i tilfælde af, at virksomheden bliver holdt juridisk ansvarlig for skader, som medarbejdere eksempelvis har forårsaget, under arbejdets udførelse. Det gælder både fysiske skader på personer og skader på ting, som tilhører andre.

Eksempler på situationer, hvor virksomheden kan pådrage sig et erstatningsansvar:

  • En kunde, der falder i et løst tæppe, og slår sig i dit kontor, i dine butikslokaler eller lign.
  • En håndværker, der ved et uheld får ødelagt et dyrt gulv under montering af et nyt køkken
  • En reparatør, der taber et værktøj, og forårsager skade på en bils motor 
  • En sælger, der får væltet en dyr vase på et kundebesøg
  • En ansat, der kommer til skade, pga. manglende instruktion 

 

I disse tilfælde (og rigtig mange flere) kan virksomheden blive mødt med et erstatningskrav – og det kan blive dyrt. Her kommer erhvervsansvarsforsikringen ind som virksomhedens sikkerhedsnet: Den dækker både erstatningsudbetalingen, og ofte også udgifterne til eventuel juridisk bistand (hvis der er tilvalgt dækning for retshjælp).

Det er vigtigt at forstå, at denne forsikring ikke kun beskytter virksomhedens økonomi, men også dens omdømme. At kunne tage ansvar – og samtidig have midlerne til at håndtere uheld og fejl professionelt – er en del af at drive en seriøs og ansvarlig forretning.

Hos N’surance Brokers hjælper vi dig med at vælge en løsning, der passer præcis til din virksomheds risikoprofil, branche og behov.

 

Hvad dækker en erhvervsansvarsforsikring?

Dækningen i en erhvervsansvarsforsikring kan variere alt efter virksomhedstype, branche og behov, men typisk er du dækket ved:

  • Personskade: En kunde falder og slår sig i din butik, eller en fejl i din service/ydelse fører til fysisk skade.
  • Tingskade: En håndværker taber værktøj ned på kundens gulv og ødelægger det, eller du beskadiger noget under en byggeopgave.
  • Retshjælp: Hvis nogen rejser krav mod dig, og sagen skal afgøres i retten, dækker forsikringen også sagsomkostninger og advokatudgifter med denne tilvalgsdækning.
  • Erstatning: Hvis du findes ansvarlig, dækker forsikringen selve erstatningsbeløbet – op til den aftalte dækningssum – og på de vilkår forsikringen er tegnet.

 

⚠️ Det er vigtigt at understrege, at en erhvervsansvarsforsikring ikke dækker fejl og skader, der skyldes en forsætlig handling, grov uagtsomhed eller kontraktbrud.

Hvem har brug for en erhvervsansvarsforsikring?

Kort sagt: alle virksomheder, der har fysisk kundekontakt, personale eller arbejder uden for egne lokaler, har brug for en erhvervsansvarsforsikring. Det gælder især:

  • Håndværkere og entreprenører
  • Konsulenter og rådgivere
  • Butikker, klinikker og restauranter
  • Produktionsvirksomheder
  • Serviceydende virksomheder med kørende teknikere/behandlere

 

Eksempel: Forestil dig, at du er VVS’er og ved en fejl oversvømmer et badeværelse under en installation. Kunden kræver erstatning for ødelagt gulv, vægge og inventar – her er det din erhvervsansvarsforsikring, der dækker både skaden og de eventuelle følgeomkostninger.

Men behovet rækker langt ud over de “klassiske” erhverv. Selv kontorbaserede virksomheder kan blive ramt. Forestil dig, at en kunde eller samarbejdspartner besøger jeres kontor, og falder på en nyrengjort våd og glat trappe. Hvis du ikke har en ansvarsforsikring, skal virksomheden selv betale erstatningen – og det kan løbe op.

Derfor er forsikringen ikke kun til dig, der arbejder med værktøj og maskiner. Den er lige så relevant for konsulenter, terapeuter, behandlere og alle andre, der arbejder med mennesker – eller i deres rum. Hos N’surance Brokers hjælper vi dig med at identificere netop din virksomheds risici, så du er korrekt forsikringsafdækket.

 

Hvad koster en erhvervsansvarsforsikring?

Prisen på en erhvervsansvarsforsikring afhænger af:

  • Din branche og type af opgaver
  • Antal ansatte og lokation(er)
  • Omsætning og risikoprofil
  • De ønskede forsikringssummer
  • Tilvalgte dækninger

 

Generelt kan man sige, at små virksomheder kan få en forsikring fra få tusinde kroner om året – mens større eller højt specialiserede virksomheder naturligt ligger højere.

Hos N’surance Brokers tilbyder man rådgivning og skræddersyede løsninger, hvor man gennemgår din virksomhed og finder den rette forsikringspakke, så du kun betaler for det, du har brug for – og ikke mere.

 

Erhvervsansvar vs. produktansvar – hvad er forskellen?

Mange blander begreberne sammen, men der er en vigtig forskel:

  • Erhvervsansvarsforsikring dækker skader, der opstår under udførelsen af arbejdet/ydelsen.
  • Produktansvarsforsikring dækker skader, der opstår efter salg/levering af et produkt eller en ydelse.

 

Eksempel: Hvis en medarbejder vælter en vase hos kunden under rengøring = erhvervsansvar. Hvis du sælger en elektrisk lampe, der ved brug kortslutter og sætter ild til noget = produktansvar.

Lad os hjælpe dig, hvis du er i tvivl 👉 Nsurance Brokers

Medarbejdere arbejder ved skriveborde i et åbent kontormiljø, hvilket understøtter behovet for en erhvervsansvarsforsikring.

Hvornår dækker forsikringen?

En typisk erhvervsansvarsforsikring dækker:

  • Erstatningskrav ifm. person- og/eller tingskader, der sker under arbejdets udførelse
  • Differencekrav, hvis virksomheden kan drages til ansvar for en skade en medarbejder har pådraget sig

 

Konsekvenser ved manglende erhvervsansvarsforsikring

Hvis din virksomhed forårsager skade og ikke er forsikret, kan du som ejer risikere at blive holdt personligt økonomisk ansvarlig.

Du kan her risikere:

  • Erstatningskrav i million-klassen, som du selv skal punge ud for
  • Betaling af egne og modpartens advokatomkostninger
  • Ødelagt tillid og omdømme
  • I værste fald: lukning af virksomheden og personlig konkurs

 

Særligt i små og mellemstore virksomheder, hvor økonomien er skrøbelig, kan selv en enkelt sag være fatal.

 

Kombination med andre forsikringer

Erhvervsansvarsforsikringen kan og bør ofte kombineres med andre forsikringer:

  • Produktansvarsforsikring (hvis du sælger, videresælger eller producerer varer, ingredienser eller komponenter)
  • Professionel ansvarsforsikring (ved rådgivning og ekspertarbejde)
  • Retshjælpsforsikring (dækning af udgifter til advokat ifm. en retssag)
  • Cyberforsikring (ved digital sårbarhed og dataansvar)
  • Bygnings- &/eller løsøreforsikring (for virksomhedens egne værdier)

 

👉 Hos N’surance Brokers får du hjælp til at finde den rette sammensætning – uanset branche.

 

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Skal alle virksomheder have en erhvervsansvarsforsikring?
Det er ikke lovpligtigt for alle, men stærkt anbefalet. Mange brancher og erhverv har det som krav for at kunne arbejde med offentlige kunder eller større samarbejdspartnere.

Dækker forsikringen også leverandørers fejl?
Som udgangspunkt nej – du er ansvarlig for dine egne handlinger. Dog kan udvidelser dække underentreprenører, hvis det fremgår af policen.

Hvordan ved jeg, om min virksomhed er korrekt dækket?
Tag en uforpligtende gennemgang af din nuværende forsikringsløsning hos Nsurance Brokers. Vi finder hurtigt huller – og muligheder – i dækningen.

Erhvervsansvarsforsikring: Ro i maven og styrke i hverdagen

At drive virksomhed er risikofyldt – og ingen er fejlfri. Men med en erhvervsansvarsforsikring står du stærkere, hvis uheldet rammer.
Du slipper for at bekymre dig om økonomisk ruin pga. en kundes faldulykke, en skade sket under udførelsen af en opgave/ydelse eller anden utilsigtet skade. Og vigtigst af alt: du får frihed til at fokusere på dét, du er bedst til – nemlig din forretning.

En ansvarsforsikring er ikke blot en økonomisk tryghed – den er en central del af din virksomheds risikostyring og professionelle fundament. Den viser, at du tager ansvar – både over for dine kunder og din forretning.

👉 Vil du være på den sikre side? Start med en uforpligtende samtale hos N’surance Brokers og få hjælp til at sikre din virksomhed – enkelt, professionelt og tilpasset din virksomheds behov.